Kieler Urmager
section.imageAlt

Roskildes nye urmagerværksted

Mit navn er Anders Kieler, og jeg er grundlæggeren af KIELER - et dedikeret urmagerværksted, hvor passion og præcision forenes. Med års erfaring og ekspertise inden for urmagerfaget er jeg dedikeret til at tilbyde en service og en oplevelse, der møder dine behov.

Kig forbi til et uforpligtende tilbud, en nørdet snak eller bare en kop kaffe, og lad os sammen skabe en rejse gennem tiden.

Velkommen til Kieler - Håndværk i hvert sekund

Tæt billede af ure med mørke visere

Åbent Værksted

Hos mig er det ikke bare urmageri; det er en oplevelse.

Jeg har altid gerne ville dele min passion med andre og vise hvorfor jeg netop blev draget ind i en verden af urmagerkunst. Derfor er værkstedet indrettet på den måde at man ved blot at kigge rundt, hele tiden bliver mindet om hvad jeg laver og ikke mindst de små skjulte skatte der findes i urmagerfaget.

Full width image of workshop

Min historie

Min rejse ind i urmagerverdenen begyndte tilbage i 2014, da jeg trådte ind på urmagerskolen med en vis uforståenhed for hvad der får gamle ure til at tikke og hvad det kræver at forme tiden. I årene der fulgte, blev jeg dybt engageret i fremstillingen af urenes komplekse opbygning, og min dedikation blev anerkendt, da jeg i 2019 blev udtrukket som deltager i FP Journe Young Talent Competition, hvor opgaven lød på at fremstille en ny måde at læse tiden på.

Efter at have tilegnet mig værdifuld viden og erfaring blev jeg udlært i en respekteret butik i Roskilde, hvor jeg i næsten 7 år fordybede mig i kunsten sammen med min lærermester. Denne fordybelse gav pote efter 4,5 års læretid, med den højeste karakter samt en udmærkelse i form af en sølvmedalje til svendeprøven.

Full width image of workshop

Fra Klarlund
Til Kieler

Min rejse fortsatte, og jeg har senere haft privilegiet at arbejde med Rolex hos Klarlund, hvilket har givet mig en dybdegående forståelse af at arbejde med eksklusive mærker og deres krav til kvalitet.

I dag står jeg stolt og åbner dørene til mit eget urmager-værksted, hvor min rejse fra skolebænken til nu har formet mit håndværk og min passion for at vække liv i gamle sager. Jeg glæder mig til at dele denne rejse med dig og levere ure, der ikke kun fortæller tiden, men også historien bag hvert enkelt minut.

Full width image of workshop

Garanti ... og ro i sindet

På mit værksted tilbyder jeg alle kunder mere end blot en reparation - selvom det ikke er et lovkrav, tilbyder jeg ro i sindet med en garanti på mindst to år på alle udførte serviceydelser. Uanset omfanget eller størrelsen af den udførte service, er mit løfte at levere ikke kun et velfungerende ur, men også langvarig tryghed.

Denne garanti er selvfølgelig for at sikre dig mod pludseligt opstående komplikationer. Jeg er her for at sikre, at tiden altid går - og for at holde humøret højt.

Full width image of workshop

Kom ned og få et gratis tilbud

Jeg er af den overbevisning at klarhed er vejen frem. Før jeg begynder på nogen form for reparation, får du altid et detaljeret tilbud. Jeg bestræber mig på at få det færdigt hurtigst muligt, men tålmodighed er en dyd. Man kan ikke skynde på håndværk.

Jeg ønsker, at du er fuldt ud informeret om omfanget af arbejdet, priserne og at der er forventningsafstemt, så der ikke er nogen overraskelser. Dette sikrer, en enighed fra start til slut og skaber en tillidsfuld relation. Hos mig handler det ikke kun om ure; det handler om at bygge bro mellem håndværk og kundetillid.

Klik her for at åbne min butik i Google Maps